LSD & BØFKNIVE

Nyhedsbreve

Tiltalte, en spinkel og på mange måder begavet dansk dreng på 16 år, fylder ikke alverden i retssalen i Københavns Byret sådan en tirsdag morgen.

Det er nu heller ikke så mærkeligt, at han er trykket af situationen. Han står tiltalt for at have stukket sin bedste ven 2 gange i ryggen med en steakkniv. Et af stikkene punkterede vennens ene lunge, og han er nok heldig at have overlevet angrebet.

Tiltalte, min klient, er også heldig – anklagemyndigheden henfører nemlig forholdet under straffelovens § 245 om vold af særlig rå, brutal eller farlig karakter, men søger det altså ikke bedømt som et drabsforsøg.

De to drenge havde sammen med en tredje kammerat besluttet sig for at prøve lsd, et potent hallucinogen, som er kendt for at kunne medføre forbigående, sindsygelige tilstande hos brugerne – OG det skal jeg da lige love for, at det kan !!

Da politiet over midnat ankom til den lille lejlighed i København NV, var vægge, gulve og badeværelset smurt ind i blod, de to drenge sad begge splitternøgne på gulvet, den ene hårdt såret, den anden med mindre skader – alt var smadret i lejligheden, og køleskabet stod af uforklarlige årsager inde i lejlighedens eneste opholdsrum.

På trods af nogen uklarhed valgte domsmandsretten at kende min klient skyldig i overensstemmelse med anklageskriftet. Man nåede – ikke helt uforståeligt – på baggrund af en samlet vurdering af sagens omstændigheder frem til, at det var ham, der havde ført bøfkniven.

Men herefter blev sagen udsat; vi må vente på slutspillet.

Hvordan skal samfundet reagere i den situation. For sagen er jo, at vi i Danmark – som i alle ordentlige retssamfund – ikke straffer personer, der på gerningstiden var utilregnelige på grund af sindssygdom. Dog er der en lille mulighed for, at personer, der som følge af indtagelse af alkohol eller andre rusmidler forbigående befandt sig i en tilstand af sindssygdom, kan straffes, når særlige omstændigheder taler herfor, straffelovens § 16, stk. 1, 1. og 3. punktum.

Sådanne særlige omstændigheder foreligger med sikkerhed ikke her. Lovgiver har tænkt på den erfarne, voksne misbruger, som gang på gang bevidst placerer sig i en situation af sindssyge og begår forbrydelser. Der kan samfundet ikke leve med en helt undtagelsesvis “amnesti”.

Sagen var imidlertid, at den retspsykiatriske erklæring efter domsmandsrettens opfattelse var for upræcis i sin konklusion, idet den talte om, at tiltalte muligvis havde været forbigående sidssyg i gerningsøjeblikket.

Derfor høres den øverste retslægelige instans, Retslægerådet, nu. Når rådets udtalelse foreligger, måske til december 2021, kan sagen afsluttes ved første instans, idet domsmandsretten herefter skal tage stilling til, om min klient skal idømmes en fængselsstraf  på 6+ måneder eller ej.

De to drenge er gudskelov stadig nære venner. Efter et par måneder mødtes de på min klients initiativ, fik snakket om forløbet – og tilgivet.