ÆGTEFÆLLEN TIL DANMARK

I mange år har det været næsten umuligt for danskere at få sin udenlandske ægtefælle til Danmark. I aviserne har der være talrige historier om, hvordan danskere, som havde valgt at dele livet med en amerikaner, en thailænder eller en australier har fået afslag på familiesammenføring.

Dette skyldtes det såkaldte “tilknytningskrav”. Et eksempel: En dansk mand bor i Danmark, indtil han er tredive år gammel, han flytter til Vietnam, og møder efter 5 år i landet sit livs kærlighed. Hun har aldrig været i Danmark. Det er ikke svært at gøre regnebrættet op. Parrets samlede tilknytning til Vietnam er større end deres tilknytning til Danmark. Og afslaget fra Udlændingestyrelsen har med sikkerhed fulgt!

Den politiske baggrund for tilknytningskravet har været globaliseringen, og hvad der heraf følger. Men de utilsigtede konsekvenser har været voldsomme; ja, ødelæggende for mange par.

Disse regler er med virkning fra den 1. juli 2018 erstattet af nye regler. Tilknytningskravet er med andre ord historie. I stedet er der indført et såkaldt “integrationskrav”.

Det er nu en betingelse for at få opholdstilladelse, at den herboende og den ansøgende ægtefælle samlet opfylder 4 ud af 6 integrationsrelevante betingelser. En af betingelserne er dog ikke valgfri, og det er betingelsen om, at den herboende ægtefælle skal opfylde kravet om danskkundskaber.

Det vil derfor sige, at parret udover kravet om danskkundskaber – skal opfylde mindst 3 ud af de øvrige 5 betingelser, som er følgende:

1. Den herboende ægtefælle har arbejdet i Danmark i mindst 5 år

2. Den herboende ægtefælle har en uddannelse på mindst 6 år ud af disse 6 år skal mindst 1 år være udover folkeskolen

3. Ansøgeren (det vil sige den udenlandske ægtefælle) har enten danskkundskaber eller engelskkundskaber på et vist niveau

4. Ansøger har arbejdet i mindst 3 af de seneste 5 år

5. Ansøger har en uddannelse af mindst 1 års varighed

Der skal endvidere opfyldes et såkaldt besøgskrav. Ansøgeren skal normalt have haft mindst et lovligt besøg i Danmark.

Der stilles desuden krav om, at parrets bolig som udgangspunkt ikke må ligge i et område, som optræder på en ny liste over udpegede boligområder, det vil sige i en såkaldt ghetto. Der gælder i øvrigt fortsat krav til boligen, herunder om dens størrelse og karakter. Et lejet værelse er ikke nok.

Tillige skærpes kravet om økonomisk sikkerhedsstillelse, så den herboende ægtefælle normalt skal stille sikkerhed for 100.000 kr. (102.000 kr. i 2019)

Endelig fastholdes kravet om, at den udenlandske ægtefælle skal bestå en danskprøve på A1-niveau inden for 6 måneder. Som noget nyt kommer der også krav om, at ægtefællen inden for 9 måneder også skal bestå en danskprøve på A2-niveau for senere at kunne få forlænget sin opholdstilladelse i Danmark.

I forbindelse med de nye regler stiger gebyret for at indgive en ansøgning om familiesammenføring til 6.700 kr.

Man kan sige, at disse nye regler vender den tunge ende nedad. Sikkerhedsstillelse på godt 100.000 kr., bolig, uddannelse, beskæftigelse og et stort gebyr. På den anden side er der ingen tvivl om, at de nye regler for rigtig mange par igen åbner mulighed for at flytte til Danmark og leve sit familieliv her.

Jeg kender og har som advokat rådgivet ægtepar, som i årevis har ønsket at leve deres liv i Danmark og give deres børn en dansk opvækst og skoleuddannelse.

Med de nye regler bliver det nu en realistisk mulighed for mange familier.

Og hvis det alligevel ikke går, giver EU’s Opholdsdirektiv jo stadig alternative, om end besværlige, løsningsmuligheder.

Hasseris Advokatfirma rådgiver også om EU-reglerne.

Skriv en kommentar