EFTERLYSNINGER I PRESSEN

Jeg er beskikket som forsvarer for en mand, som i marts måned blev varetægtsfængslet in absentia i et meget omtalt,?større sagskompleks?vedrørende Christiania. Min klient har holdt sig under politiets radar, og jeg har kun haft en sporadisk kontakt til ham. Sagen drejer sig om besiddelse med henblik på salg af nogle hundrede kg hash.

I dag blev jeg kontaktet af politiet, som nu har tabt tålmodigheden. Politiet meddelte, at man vil efterlyse min klient med billede – og at pressen formentlig vil være interesseret i historien.

Min klients mor er?også?blevet kontaktet af politiet, som fortalte,?at hendes søn formentlig?snart vil kunne ses på midtersiden i Ekstra Bladet. Min klient kontaktede mig derfor, idet han var bange for den forventede eksponering i formiddagsbladene. Ikke mindst fordi han har?en lille datter, som ikke kender til sin fars?aktuelle situation.

Jeg mener – efter at have undersøgt denne sjældent forekommende situation – ikke, at?denne?fremgangsmåde er lovlig.

Retsplejelovens § 819 har følgende ordlyd:

“Er der særligt bestyrket mistanke om, at en person, hvis identitet er politiet bekendt, har begået en lovovertrædelse, der efter loven kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, kan politiet efterlyse den pågældende gennem presse, radio, fjernsyn eller ved anden form for offentlig efterlysning, såfremt dette må antages at være af afgørende betydning for strafforfølgningens gennemførelse eller for at forebygge yderligere lovovertrædelser af tilsvarende grovhed.

Stk.?2. Ved efterlysning som nævnt i stk.?1 kan der gives oplysninger om den påsigtede kriminalitet og om den sigtedes identitet, herunder navn, stilling og bopæl. Ved efterlysningen kan der tillige ske offentliggørelse af et fotografi af den pågældende.

Stk.?3. Efterlysning må ikke foretages, såfremt det efter indgrebets formål, sagens betydning og den krænkelse og ulempe, som indgrebet må antages at forvolde den, som det rammer, ville være et uforholdsmæssigt indgreb.

Stk.?4. Afgørelse om efterlysning træffes af politiet.”

Min første indvending drejer sig om motivet for dette efterforskningsskridt. Jeg sidder tilbage med den klare fornemmelse, at politiet reelt ikke tager dette skridt for at søge offentlighedens hjælp, men for at presse min klient og, ikke mindst,?hans nærmeste. Hvem har lyst til, at mor eller datter ser sig skildret som efterlyst i Ekstra Bladet, med et grynet fotografi?

Formålet med bestemmelsen i § 819 er ikke at true en sigtet med?skandalisering af hele familien, men udelukkende at søge offentlighedens hjælp i en sjældent forekommende,?nødvendig situation.

Min?anden indvending går på de tidligere fotoefterlysninger. Slår man op på www.politi.dk kan man se, at fotoefterlysninger sjældent bruges i Danmark. Og når de bruges, vedrører det farlige voldsmænd, gaderøvere og hjemmerøvere, som klart bør pågribes for at sikre sikkerheden for os alle. På politiets hjemmeside er der pt. kun ?n fotoefterlysning, hvor man søger nogle ukendte, og helt åbenbart farlige gaderøvere.?ET?tilfælde, som slet ikke kan sammenlignes.?Jeg kan ikke forstå, hvorfor en mand, som er sigtet for handel med hash, skal sættes i det selskab.

Det er min klare opfattelse, at politiet nu, koste hvad det vil, vil have de sidste af de mange sigtede i det pågældende sagskompleks, bag lås og slå.

Denne fremgangsmåde har imidlertid ikke har hjemmel i retsplejeloven, hvilket jeg har meddelt politiet.

I et bredere perspektiv rejser sagen gode spørgsmål om politiets rolle i pressen, herunder i de mange dramadokumentarer, hvor?politifolk som “semicelebrities” har hovedrollen. Eller i underholdningsprogrammet “Station 2”. Man bør efter min opfattelse spørge, om politiet, som jo efter enhver statsretlig vurdering definerer staten som monopolindehaver af adgangen til at udøve vold, har noget at gøre i letbenet TV-underholdning.

 

 

Skriv en kommentar