2 års fængsel og 0,1 g meth – Cambodia II (2019 – 2021)

Tidligere sager

0,1 gram methamfetamin er ikke alverden – men det kan det blive. I Cambodia.

I Danmark koster 0,1 g Metamfetamin 100 kr., ryges på 10 minutter og udløser en bøde på 2.000 kr., hvis en bruger af stoffet bliver taget med den mængde.

Min klient – en mand omkring fyrre – endte i 2019 med en dom på 2 år i et statsfængsel i 30-mandsceller på landet i det nordlige Cambodia, lidt sydvest for provinshovedstaden Siem Reap.

Opgaven blev at finde en ukorrupt og engageret lokal forsvarer til ham, og siden at gøre hans fængselstilværelse tålelig. Med penge fra familie og venner, jævnlige besøg i fængslet i Cambodia af min samarbejdspartner i Cambodia, konsulent Michael Engquist, og bestræbelser på at fastholde en tro på fremtiden hos den dømte.

Han løslades den 20. august 2021, og forventes hurtigt herefter at komme hjem til Danmark.